Pico de Gallo – Mexicansk tomatsalsa


Pico de Gallo – Mexicansk tomatsalsa
Pico de Gallo er en grundpille i det mexicanske køkken, og består af rå løg, tomat, limesaft, koriander og chili – og det smager fantastisk!
Læs også: Taco Tuesday: Al Pastor – Gris med ananas
Meget mexicansk mad er tungt, og ofte har det været braiseret over længere tid med enten kød eller bønner. Derfor er der tit og ofte lækre, friske salsaer til at pifte retterne op – og Pico de Gallo er en af de helt klassiske, som rigtig mange formentlige har smagt i en eller anden udstrækning.
Læs også: Guacachile – Spicy avocadodip med masser af smag
Pico de Gallo skal du bl.a. bruge til Taco Carne Guisada, men er også lækkert i en salat der kunne bruge et pift, grillet kød eller kylling – eller som fyld i tacos!
Læs også: Taco Tuesday #2: Taco Pescado – Tacos med paneret fisk
Opskrift
300 g tomater
1 stort løg
1 lime
1 bundt koriander
1-2 chilier (vælg selv hvor stærk du vil have din salsa – både i styrke og antal)
1 tsk salt
- Hak tomaterne meget fint og drys med salten. Rør det sammen, og det dryppe af i en sigte i ca. 30 minutters tid
- Hak løg så fint som du orker.
- Hak koriander og chili.
- Pres saften af limen
- Bland de afdryppede tomater med rå løg, chili, koriander og limesaft. Bland godt sammen.
- Smag til med salt og evt. mere limesaft
Velbekomme!

Pico de Gallo – Mexicansk tomatsalsa
Hej MortenBrian
Hvad er din “holdning” til hvidløg i Pico de gallo?
I mange andre opskrifter skal der også hvidløg i.
Pft.