På tur til Fejø #2: Den Helbredende Have

Alt godt i menneskedens historie er udkommet i bind. Krig og Fred af Tolstoj, Karnovs Lovsamling, Absolute Music og nu mine rejseberetninger fra sansedagsrejsen til Fejø.

LÆS OGSÅ: På tur til Fejø vol. 1: Kongeriets bedste æbler

Den Helbredende Have på Fejø

Anden etape i vores dagsprogram på rundturen tog os til Den Helbredende Have på Fejø. Vi blev modtaget med åbne arme og store smil af Anne Moloney; formand i foreningen som driver Den Helbredende Have på Fejø.

Anne bød os velkommen i den fortryllende oase, der duftede intenst og aromatisk af af krydderurter, blomster og eng-græs. Den Helbredende Have er en foreningen, der dyrker jorden ud fra principper om “permakultur”. Permakultur er (med Annes egne ord) en helhedsdesignstrategi, der går ud på at designe, dyrke og drive haven ud fra bæredygtige principper på naturens egne præmisser. Med en teknisk betegnelse, vil det sige at man benytter sig af polykulturelle systemer i stedet for monokulturelle (enkeltafgrøde) systemer.

Permakultur er skabt som en modreaktion til den jordbundsudpinende industrialisering af landbruget efter 2. Verdenskrig, og er et værktøj, der skal være med til at sikre frugtbar og bæredygtig jordbrug.

Permakultur bygger på tre hovedprincipper:

1. Etik
2. Økologi
3. Design- og strategiværktøjer

Det etiske hensyn kræver hensyntagen til jorden som en helhed, og at jorden dyrkes med respekt for den eksisterende kultur og i retfærdig deling af ressourcerne, der tilgodeser både menneskerne og jorden. Dyrkningsprincipperne er (naturligvis, fristes man til at sige) økologiske, og uden unødig brug af pesticider og gift. Derudover anvender man design- og strategiværktøjer til at skabe mønstre og arbejdsplaner, så haven kan iværksættes og vedligeholdes med minimalt forbrug af ressourcer.

Specifikt for Den Helbredende Have på Fejø, fortalte Anne, drives den som en almennyttig forening, og er skabt på grundlag af sundhedsfremmende visioner. Mange kropsmæssige uregelmæssigheder og skavanker er i deres optik, et udtryk for en moderne levestil, der har mistet sin kobling til naturen og dens naturlige lægemidler i form af helbredende urter og planter. Perspektivet er holistisk, og sang, fællesdans og samhørighed med naturen er grundpiller i foreningens dagligdag. Det betyder, at der morgen og aften bliver sunget og danset i den 600 kvm. store have med over 200 forskellige planter, blandt foreningens frivillige og de mennesker, som benytter stedet som refugium. Dette blev vi naturligvis heller ikke skånet for.

Rundkredsdans og fællessang på Fejø

I hånden fik stukket en sirligt håndskrevet (men dog fotokopieret) sang, og der blev fundet guitar frem til det helt store bal. Med spage stemmer og dæmpet røst, blev der brummet stilfærdigt med blandt de forsamlede og lettere betuttede madskribenter, som var kommet noget på udebane.

Indrømmet, jeg er ikke skidegod til alt for meget holden-i-hånd og holistisk fællessang. Det var dog alligevel som om stemningen, stedet og den oprigtige begejstring som Anne udstrålede, gjorde noget ved min mavefornemmelse. Da vi tog hinanden i hænderne i en stor rundkreds for at danse græsk rundkredsdans til lyden fra en skrattende ghettoblaster, var jeg solgt. Det var skidesjovt, og ængstelsen ved at tumle rundt med en fremmed i hånden og se kluntet og kejtet ud, blev hurtigt afløst af smil og grin kredsen rundt.

Det 70’er-flippede touch blev rigtig fint opvejet af en klædelig rationalitet. Fællessangen og rundkredsdansen handler ikke om at planterne får en stærkere stængel eller bliver særligt nærende af Moder Jord-hyldende sange og varme hænder – men er derimod et menneskeligt hensyn. Det handler om menneskelig samværd, glæde og forbundethed med hinanden og den jord, som man dyrker. Ikke en masse hokuspokus, men direkte målbare endorfin-niveauer i hjernen, som sendes til skyhøje højder af fællesskabets stemning. Det luner om hjertet, selv på en kyniker og rationelt-perverteret, simpeltænkende mandsling som jeg selv.

Vi var dog ikke kun kommet for at synge og danse. Vi blev også budt på at smage på nogle af havens mange nærende planter og urter i alskens forskellige afarter – naturligvis skyllet ned med den lokale æblemost.

Jeg smagte blandt andet på lavendelis, urtete, brød på durum, rabarberkompot med kvan, mælkebøttesirup, et væld af ukendte urter og intenst smagende urtepesto. Jeg skal ikke kunne udtale mig om de sundhedsfremmende egenskaber, men det smagte eddermame godt. Og sundt. Og var igen et udtryk for den klædende rationalitet, som haven generelt stod for. Det handlede ikke om at skabe en utopisk jordtilbedende pseudo-virkelighed, men snarere om at vise, at det også er muligt at indarbejde de sundhedsfremmende urters og planter i sin hverdag, hvis man bare tænker det ind i sit verdensbillede.

Den Helbrende Have var en sand perle – intet mindre. Havde et sted som dette ligget på Østerbro, så havde speltmødrene og den kreakulturelle elite for længst indtaget stedet, med alt hvad det indebærer af snak om fjerdebølgefeminisme, friblødning og elitær verdensfjernhed. De, og mange andre, forhåbentligt, må dog afsted med færgen til den lille ø ud for Lolland, hvis de skal opleve stedets indtagende charme. Det kan varmt anbefales!

Stedet kan både bookes til arrangementer, der giver rundvisninger, afholdes kurser i bl.a. meditation, eller der gives en gratis kop urtete hvis man dropper forbi.

Kurser, booking, information og meget mere kan ses her: http://helbredendehave.dk/