Besøg på Københavns første ostefestival: Slow Cheese Copenhagen 2016

?[?] det er bare lige at smække en ostegrotte sammen i ler, så er du faktisk kørende?.

Ordene faldt som afrunding på en begejstret samtale med et kvindeligt medlem fra Slow Food Youth Network Copenhagen i et atmosfærisk og skide sexet belyst lokale i Kødbyen lørdag d. 5. november. Anledningen var Slow Cheese Copenhagen 2016, Københavns første ostefestival.

Københavns første ostefestival

Ostefingre og blåskimmelosteånde var undtagelsesvis velset denne dag; ja, nærmest at betragte som et adelsmærke, da stribevis af kyndige osteproducenter indtog CPH Food Space til ostefestival.

Belysningen var atmosfærisk dæmpet og orange-tinted som en Wes Anderson-pastiche, og mundvandet bruste med sådan en kraft, at der var fare for at efterlade Kødbyen som en gold smeltevandsslette med randmoræne helt ude ved Slagelse. Okay, jeg lod mig rive med ? men synet der mødte en af ost, pølser, vin, kaffe, honning og andre lækre specialiteter var overvældende og indbydende, og så alt meget, meget lækkert ud. Den groteske overdrivelse skyldes, at jeg netop er stødt på mine gamle naturvidenskabsnoter fra gymnasiet, så der skulle lige flexes lidt istidsviden. Jeg beklager dybt.

En overflod af ost og andre gode sager

Indenfor var der ost så langt øjet rakte. Udstillerne delte rundhåndet ud af sagerne, og derudover var der mulighed for at købe sig til større smagsplatter og smagsprøver i et særligt poletsystem, man på forhånd havde vekslet til. Ret smart tænkt, for betjeningen gik rask og der var ingen fumlen med kontanter eller tidskrævende kortbetalinger.

Selvom der var tale om en ostefestival, var der foruden osteudstillere også en række andre specialprodukter, bl.a. vin, øl, honning, cider, charcuterie, brød og kaffe, men der var ingen tvivl om at osten spillede hovedrollen. Der var også arrangeret tre ostedebatter og tre kommenterede ostesmagninger, som gik fint i tråd med den generelle festivaludvikling, der i højere og højere grad skaber nye oplevelser ? tænk bare på eksempelvis kunstudstillingerne på Roskilde eller Heartland Talks ? og det var en kærkommen afveksling af høre om enzymnedbrydningens betydning for den perfekte løbende kerne i en Camembertost og få sat ord på ostens smagsaromaer i et lynkursus i sensorisk analyse.

Læs også: OSTEKULTUR 2016: Ostesymposium for ostenørder

Stor mangfoldighed og masser af smagsprøver

Udstillerne holdt generelt en superflot niveau, og de får alle sammen de varmeste anbefalinger med på vejen. Der var dog alligevel et par stykker som stak positivt ud i min erindring.

Det biodynamiske landbrug Hedeagergaard ; som foruden mejeriprodukter også leverer kød og honning, fangede mig med en fabulerende fortælling som ledsager til en stribe smagsprøver. Jeg var faktisk ved at kigge ved nabostanden, da jeg blev så betaget af et impromptu foredrag om ostenes baggrund som mejeristen fortalte til to andre festivalgæster, at jeg omgående hoppede med på fortællingen. Smagerunden og den tilhørende fortælling var nået til en ?fredsost?, som efter mejeristens udsagn var en gastronomisk modreaktion til terroraktionen i Bataclan i Frankrig. På skrift ser det udsagn måske en kende brutalt og ufølsomt ud, men det var leveret så charmerende og uhøjtideligt at jeg overgav mig til den herlige varedeklaration. Det smagte i al fald fantastisk!

Det næste som gik rent hos mig var hos det festivalens italienske indslag, La Treccia, som holder til i eksotiske Rødovre. Her bød man på fuldfed og cremet burrata (mozzarella med fløde) og en skøn cannolo med fyld af ricotta, alt sammen økologisk. Fløjlsblød, cremet og friskt. Italiensk ostekunst når det er bedst. Et pift af sydeuropæisk charme er altid velkomment i min bog, og når det kommer til ost, er italienerne svære at komme udenom.

Det samme kan man sige om franskmændene, og de var også repræsenteret ved La Fromagerie. Hvis man har lidt frankofile tendenser som undertegnede, så var det pladen fuld. Foruden fuld gas på øregangssmørende fransk dialekt, var der også særdeles velvoksne smagsprøver på hele udvalget ? og det er unægtelig svært at stå for. Jeg drømmer stadig om flydende brie serveret med ske på bedste franske dekadente vis.

Derudover er jeg nødt til at give en speciel mention til Nordhavn Coffee Roasters. Jeg er en passioneret kaffedrikker, og sætter stor pris på mørkristet kaffe som oftest indtages i en no-nonsense ?pour over?-version eller som en dobbelt espresso. Altid kulsort. I dagens (mæke)ånd valgte jeg dog at gå cortado vejen (espresso med varm mæk), og i guder ? Der er ikke så meget at sige. Det er den bedste kop kaffe jeg har drukket længe.

Noget for de hardcore ostenørder

Overordnet set var det en kæmpe fornøjelse at være til ostefestival. Fraregnet små ubetydelige skønhedsfejl, var det overordnet en stor succes. Jeg fik spist mig igennem en halvperverteret mængde af ost i alle mulige afskygninger, skyllet efter med herlig naturvin og deltaget i to kommenterede smagninger, ?Ost på rå mælk? og ?Affinage ? ostekunst for viderekomne?. Især de kommenterede smagninger var interessant, og rykkede for alvor noget hos de særligt ostenørdede. Der blev ikke sparet på fagligheden, og selvom der blev gået dybt ned i fagtermerne og det nørdede indhold, sørgede hhv. Jannie Steensig Vestergaard og Slow Food Youth Network Copenhagen for at tage tilhørerne med på rejsen hele vejen.

Som en nærmest skæbnebestemt cirkulær krølle på hele fortællingen, var ophavskvinden til det begejstrede indledende citat den selvsamme som kommenterede affinage-smagningen.

Hun eksemplificerede for mig hvorfor festivallen i mine øjne var sådan en stor succes. I stedet for at booke Øksnehallen og fylde kvadratmeterne med metervarerprodukter og ligegyldigheder, blev festivallen kørt hjem på begejstring. Man turde satse på nicher, passion og godt håndværk. Vigtigst af alt, så kunne det mærkes som gæst. Det gik igen blandt alle udstillerne at der var stolthed, viden og faglighed i det stykke arbejde som blev præsenteret, og der var en fantastisk velvilje til at dele ud af det; både i bogstavelig forstand og i overført betydning. Jeg tog mig selv i at blive grebet af den smittende begejstring ved flere lejligheder, og kan ikke lade være med at se lyst på tingene i ostemæssig forstand. Det tegner lyst for den danske ostebranche. Vi ses så afgjort til næste år!

Du kan læse mere og se alle de udstillende her