Mit fede liv #2: Karrusel og besøg på mmoks

Osteekskursion på tværs af Fyn #3: Gundestrup Mejeri og Bryghus

Hos Gundestrup Mejeri og Bryghus har Jørgen Hoff holdt hof (okay, undskyld…) siden han med egne ord “købte pisset” af Ullerslev Mejeri i 2007, og produceret lokal fynsk ost og øl på verdens måske eneste kombinerede mejeri og bryghus.

Jørgen Hoff, Gundestrup Mejeri og Bryghus. Foto: Ulf Svane

Jørgen Hoff, Gundestrup Mejeri og Bryghus. Foto: Ulf Svane

Velkommen til vol. 3 af min nervepirrende og episke saga om osteekskursionen på tværs af Fyn. #1 og #2 kan læses her og her.

Efter stordrift, ståltanke og bæltedrevne samlebånd, var der tale om et betragteligt sceneskift på dagens sidste ostestop. Hvor Løgismose havde et strejf af corporate over produktionen, virkede Gundestrup nærmest bare som et forvokset hobbyprojekt – der tilfældigvis også laver rygeost, Fynbo, Svendbo, Maribo, hvid ost, havarti og øl i verdensklasse.

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

Vi lagde ud med en tår øl. Ostene hører til på på den højeste gastronomiske hylde, og øllene er heller ikke at kimse af. Jeg er dog ikke i tvivl hvad angår Gundestrup Mejeri og Bryghus. Jørgen er stjernen i det show.

Jeg kunne naturligvis fremhæve hvordan malten indkøbes fra landmænd i lokalområdet, så miljøet ikke presses unødigt, eller hvordan mæsken fra ølproduktionen bliver til foder hos de landmænd der leverer mælk til osten. Eller hvordan stedets egen humlehave suppleres med indkøbte humlesorter fra Østrig, og hvordan ostevallen genbruges i øllen “Valle’s Bock”. Der er masser af gode historier, som i sig selv giver autencitet og sjæl til produkterne.

Men når først Jørgen på bedste Sma’ermands-dialekt ruller sig ud i lemfældig omgang med frivole vendinger og humleduftsammenligninger med kvindetrusser der trækkes til side, så er jeg solgt. Måske skyldes det min dybt indgroede fynske lokalpatriotisme, men den uforstilte og underspillede fynske showmanship går lige i maven på mig. Der er noget tiltalende over en mand, der på samme tid er pavestolt over sit produkt og dets uomtvistelige fortræffeligheder, og samtidig formår at punktere den latente fisefornemhed med sort humor,  bramfrihed og gedigent håndværk.

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

Men det er trods alt ostene det handler om, og på rundvisningen stod klart, at der er klangbund i den uhøjtidelige overflade. Med andre ord (som snildt kunne være Jørgens egne): Jørgen har styr på pisset. Levende, med teknisk indsigt og overskud, blev vi klogere på de særlige håndværksprincipper der ligger bag de forskellige ostetyper.

Særligt lagringsrummet og dens møjsommelige proces, gjorde indtryk på mig. Ostene håndvendes når de har den perfekte bule i skorpen. Tænk sig, ostene er dagligt i menneskehænder, og bliver nøje udvalgt næsten på sekundet af kyndigt personale. Det er bl.a. derfor, jeg er så begejstret for ost. Man bliver helt varm om hjertet.

Hos Gundestrup produceres der forskellige faste ostetyper, og min favorit er uden tvivl den Streva-konventions-navnebeskyttede variant; Fynbo, som er en æltet ost. Det vil sige at ostekornene æltes efter valleaftapningen, for at findele kornene og sørge for en ensartet størrelse. Osten får på den måde en jævn og glat overflade med ensartet hulsætning. Under æltningen tilsættes salt, hvilket giver osten fylde i smagen og slutresultatet er en ”mindre stærk” ost. Osten minder mig om den vel(aner)kendte ost Vesterhavsost i smag og udtryk, og det er bestemt ment som en kompliment

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

Man kan naturligvis ikke producere lokale fynske oste uden at have en rygeost i sortimentet – og efter Jørgens eget udsagn, så findes der mange gode bud på markedet, men… Den bedste i verden kommer fra Gundestrup, og “sådan er dét”, som ofte var crescendo på Jørgens holdningstilkendegivelser om dette og hint.

Og ja, den smagte altså godt, rygeosten. Vi fik også set stedets unikke rygeovn, som er så særlig og unik, at vi fik strenge instrukser om ikke at affotografere den. Dog fik vi lov til at fotografere monogram-rygeindsatsen, som blevet lavet til royalt besøg med majestætens monogram. Den endte på min Instagram-story, så den kan du desværre ikke se. Men alle burde have deres egen monogram-rygeost!

Foto: Ulf Svane

Foto: Ulf Svane

_dsc3770

Til slut fik vi lov at smage den lokaltudviklede specialitet, som man kunne fristes til at tro har fundet sin inspiration på solskinsøen Bornhol, “Sol over Gundestrup” – en kiks, med rigeligt rygeost på toppen og syltede solbær eller hyben på toppen. Ifølge Jørgen er der dog ikke tvivl om hvilken version der er den “rigtige”. Jeg holder mig ude af den diskussion, og nøjedes med at bemærke at der er tale om en lækker haps, og et fremtagende bud på en snackservering eller som tapas.

Når jeg fremhæver Jørgen så meget i min reportage fra besøget, så er det vigtigt at understrege, at det kun sker fordi produkterne reelt kan hamle op med selvglæden og den underholdende performance. Var ostene faldet igennem, var Jørgen-showet omvendt også faldet på røven med et brag. Men det gjorde det ikke, og så løfter formen også indholdet og den gode fortælling om et nede-på-jorden mejeri, der ikke tager sig selv for højtideligt.

Man fristes næsten til at lade Jørgens sidste bemærkning inden scenefald stå som afslutning på indlægget:

Det er verdens bedste ost, der er ikke noget at diskutere

Jeg tør i hvert fald ikke sige ham imod!

Læs mere og køb Jørgens oste og øl lige her: http://mejeri-bryg.dk/index.html 

Find også Gundestrup Mejeri og Bryghus på Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit fede liv #2: Karrusel og besøg på mmoks