Besøg på Københavns første ostefestival: Slow Cheese Copenhagen 2016

Klassiker til frokostbordet: Hjemmelavet pickles

Pickles er en syrlig-sød senneps-syltning af grønt, som kan bruges som konservering. Det er rigtigt lækkert på smørrebrød, og du skylder dig selv (og lidt mig) at prøve at stykke med roastbeef og hjemmelavet pickles.

Her får du mit bud på pickles, men som med så meget andet i min mad-filosofi, vil jeg gerne slå et slag for at du prøver dig frem, justerer og tilpasser så du får præcis det udtryk og den smag som du selv bedst kan lide.

Læs også: Hjemmelavet remoulade x3

pickles

Hjemmelavet pickles

 

 

Ingredients
  • 2 store gulerødder
  • 2 stilke bladselleri
  • 1-2 løg
  • 200 ml eddike
  • 100 ml kogevand fra grøntsagerne
  • 200 g rørsukker
  • 1/2 tsk fennikelfrø
  • 2 spsk. Colmans sennepspulver
  • 1 spsk. karry
  • 4 spsk. Maizena udrørt i vand
Instructions
  1. Start med at hakke grøntsagerne så fint du vil have dem. Kog dem i rigeligt vand, til de er møre men stadig med bid, ca. 4-5 minutter (alt efter størrelsen på grøntsagerne).
  2. Dræn grøntsagerne, men gem ca. 100 ml vand til syltelagen.
  3. Bland eddike, kogelage, rørsukker og fennikelfrø og kog det op.
  4. Tilsæt karry, sennepspulver og grøntsager og lad det koge sammen et par minutter. Det er vigtigt grøntsagerne ikke når at blive helt smattede, men de skal være møre.
  5. Derefter skal det jævnes med Maizena udrørt i en smule vand.
  6. Tilsæt det en smule ad gangen, rør det ud og kog op. Lige pludselig går det stærkt med at tykne.
  7. Når konsistensen er tyk og blød som en marmelade, er den som den skal være.
  8. Det er ikke sikkert du skal bruge al jævningen, og måske skal du bruge mere – det er et spørgsmål om temperament, hvor tyk du vil have dine pickles. Bare husk, at konsistensen tykner yderligere når massen afkøles.
  9. Overhæld til sylteglas og opbevar på køl.
3.5.3226

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg på Københavns første ostefestival: Slow Cheese Copenhagen 2016