Friteret gedeost med dukkahpanering og spicy harissadip

Opdatering: det her er min (nu prisvindende) opskrift på friteret gedeost med dukkahpanering og spicy harissadip.

Læs mere her: http://www.ostogko.dk/friterede-ostestaenger-med-dukkah-og-harissadip/

Sådan så ostestængerne ud efter en tur i hænderne på den dygtige fotograf Ulf Svane (http://www.ulfsvane.com/)

Foto: Ulf Svane

Det her er mit bidrag til Ost & Ko-konkurrencen, som netop nu kører. Den kan du læse meget mere om her, men kort fortalt er det en fredelig dyst bloggere imellem i forsøget på at udvikle nye opskrifter med ost. Derigennem skal der gerne sættes fokus på den danske osteproduktion, som efter min ydmyge mening er i absolut verdensklasse ? du kan fx læse dette indlæg, fra da jeg var til Ostesymposium sidste år, hvis du vil vide mere. Men nu er du advaret: indlægget her er pisse corporate; der er en konkurrence med præmie og alt muligt, så jeg har naturligvis ikke bare sat mig ned og fundet på en osteopskrift for mine blå øjnes skyld og guddommelig inspiration. Det ændrer dog ikke på, at de medfølgende omstændigheder er, at der kommer øget fokus på et område som jeg brænder meget for; nemlig den danske gastro-scene og i særdelshed ost- og mejeriområdet. Og så at jeg har fået lavet en pisse lækker, varm og krydret osteret.

Panerede ostestænger før dyppet i den gyldne brønd

Friteret gedeost: andet end dessert og frankofili

Det er nemlig temaet i den ene af de to konkurrencer, og i rammesætningen ?Ost ? fra syd og øst til nord? opfordres man til at lave en ret, der indeholder krydderier fra syden og østens lande og som minimum indeholder én dansk ostetype. Jeg gik længe og spekulerede over hvilken retning jeg skulle gå, og i lang tid kredsede jeg om det asiatiske køkken. Særligt det indonesiske køkken, og især Bali, var i lang tid en frontrunner. Dels fordi jeg sætter stor pris på de komplekse asiatiske smage, hvor umami spiller en kæmpe rolle, og fordi der kunne være en spændende udfordring i at kombinere ost med et køkken, som traditionelt set ikke bruger ret mange mejeriprodukter. Jeg gled dog stille og roligt fra området igen. Jeg besluttede at vende opmærksomheden mod nogle af de mange oste, som jeg havde fået lov til at få med hjem og eksperimentere med til et fantastisk ostearrangement jeg sammen med min gode ven og medblogger, Madsvin, var inviteret til en torsdag i mars (du kan læse mere og se billeder fra arrangementet lige her: http://www.ostogko.dk/ostelaboratorium/) Til selve arrangementet fik jeg smagsprøver på ufattelig meget ost, men en af dem som virkelig stod klarest i min hukommelse var Kirks Friskost. Jeg er ikke den store gedeostespiser normalt. Jeg kan godt lide det i begrænsede mængder, men det er sjældent jeg har ruller af gedeost i privatbeholdningen. Dog var jeg helt sat på røven af gedefriskosten. Helt eminent balance mellem salt og syrlighed i en frisk mundfuld, der på højde med en god Barolo efterlod munden med en pirrende tørhed. Konsistensen var lige i skabet. Når man taler friskost til det danske marked, er det svært ikke at sammenligne med en Philadelphia. Philly-osten er på en klodset måde fuldfed og næsten skærefast behagesyg ost, som pleaser med fed cremethed grænsende til Puck feta uden saltlage. Kirks Friskost havde konsistens mere i retning af en god fed creme fraiche, og fremstod på en måde langt mindre industriel end det fugemasselignende udseende en Philadelphia nogle gange kan mønstre. Derfor var det naturligvis nærliggende at tage udgangspunkt i den.

Kirks Gedefriskost og Kirks gedeskæreost

Den bløde cremede konsistens i friskosten ville egne sig eminent i form af dyppelse, og derfor besluttede jeg at det på en måde skulle spille 2. violin. Blandt mine mange oste var nemlig også en fast gedeost, som også havde en fremragende smag. Konsistensen var langt fra Melusina gederullerne du måske kender fra Netto, og minde mere om fåremælksosten Manchego i både smag og konsistens. Her besluttede jeg at min opskrift skulle være en pastiche over den ultraklassiske friterede gedeost, men til forskel fra den franske(?) version som er mere ovre i dessert-kategorien, så placerer den krydring som så småt var begyndt at finde en retning i mit hoved, sig mere i det salte køkken. Vejen frem herfra blev afrikansk med et snert af mellemøsten.

Dukkah

Opskriften endte på at blive friterede dukkahpanerede ostestænger (friteret gedeost, men bare i en spicy version) og dertil en dip på gedefriskost og harissa.

Harissa

Dukkah er egyptisk og harissa stammer fra nordafrika, og må til fulde siges at kombinere ost med det internationale anstrøg. Jeg har lavet min egen dukkah og harissa, og du kan finde opskrifterne her og læse meget mere om hvad det helt præcis er lige her: Dukkah – Harissa

Alternativt kan du købe krydderierne selv, men det er nu engang sjovest at lave sin egen og finpudse til sin egen smag.

God fornøjelse!