Super Bowl LI: The Roethlisburger – en opskrift på den ultimative Super Bowl burger

The Roethlisburger. Den ultimative burger, når det er tid til Super Bowl! Gigantisk bøf, sprød bacon, bløde løg, røræg og MASSER af ost – av…

Der er få tidspunkter af året, hvor der bliver indtaget så perverse mængder af mad som til den årlige Super Bowl. Bevares, vi danskere står ikke tilbage for et gedigent ædegilde. Fejringen af højtider her til lands, har det med at forvandle danskerne til primitive ædedolke, som i en rus af madfrås fylder vommen med sild og svinekød. Amerikanerne har dog alligevel en tendens til at tage deres madindtag til et overdrev, som de færreste danskere kan være med på i det daglige. Derfor stammer The Roethlisburger selvfølgelig fra Guds eget land.

Lad mig brække det ned: næst efter Thanksgiving, er Super Bowl den dag i USA hvor der bliver indtaget mest mad. Det forventedes at amerikanerne ville bestille intet mindre end 12.5 millioner pizzaer på dagen. 1.33 milliarder(!)r kyllingevinger indtages over SB-weekenden, 1230 millioner liter øl drikkes, og der blev importeret ca. 90 millioner kilo avocadoer til lejligheden. (http://www.forbes.com/sites/geoffwilliams/2017/01/30/1-33-billion-chicken-wings-to-be-eaten-on-super-bowl-sunday-and-more-food-factoid-fun/#246ca44f3811)

Det er RIGTIG MEGET mad!

The Roethlisburger – en amerikansk nyklassiker

Der er dog en ting, som mere end noget andet forbindes med amerikansk madkultur, nemlig burgeren.

The Roethlisburger i al sin pragt og vælde

Til Super Bowl plejer jeg (og dem jeg ser det med) altid at få burger som hovedret af den ene eller anden slags. Pulled Pork-burger plejer at være en sikker vinder, men som inkarneret Pittsburgh Steelers-fan, kommer man ikke uden om The Roethlisburger. Den holder dog så alt rigeligt niveau hav angår smag og hjerte-kar-sygdomsfremkaldende mængder af kød, salt og fedt.

300 grams bøffer af hjemmehakket oksetykkam.

Historien bag burgeren er relativt simpel. I 2004 blev en ung quarterback ved navn Ben Roethlisberger draftet af Pittsburgh Steelers. Den lokale kæde Peppi?s valgte at hylde den unge rookie-quarterback med en burger (Roethlisburger… Get it?) opkaldt efter hvad der skulle vise sig at blive en legendarisk spiller for klubben. En aflang bolle, en blanding af svin og oksekød, bløde løg, bacon, røræg og en mængde ost, der får dig til at gispe efter vejret. En Roethlisburger står i 7$ (naturligvis) efter den unge quarterbacks rygnummer. Som med det mest andet amerikanske, har det ikke sart og raffineret forfinethed som endemål. The Roethlisburger glimrer derimod med en bombastisk og bastant tilstedeværelse, og sin eklatante mangel på mådehold. Mantraet synes at være ?MORE IS MORE! ?MURICA!?. Masser af kød, masser af ost, masser ALTING! Perfekt følgesvend til begivenheden, som amerikanerne så beskedent kalder for verdensmesterskaberne selvom det kun har deltagelse af dem selv.

Ingen burger uden bacon. Køb en ordentlig og skær den selv

Denne version er justeret en smule efter min egen smag ? men stadig med respekt for ophavet. Dog har jeg ét eksistentielt problem med The Roethlisburger i sin oprindelige form. Peppi?s er nemlig ikke et burgersted som sådan, men derimod et sandwichsted som laver aflange flutes, såkaldte subs, og kødet er ikke formet som en bøf. Det bliver i så fald aldrig en burger i mine øjne, så jeg har taget mig den kunstneriske frihed at bruge en rund bolle og samle farsen til en bøf. Bøffen, en solid basse på 300 g., fik i øvrigt en tur i sous vide, fordi det er meget nemmere at få et jævnt resultat hele vejen igennem, især med den tykkelse på bøfferne. Derudover er det nemmere at time i forhold til fritterne, der skal op af frituren på sekundet for at være helt perfekte. Du kan naturligvis også bare stege dem almindeligt.

Foruden god lir, sikrer sous vide perfekt tilberedte bøffer hele vejen igennem

Vi spiste burgeren med fritter til, men burgeren i sig selv er så grotesk massiv, at du nok skal blive så rigeligt mæt uden tilbehør. Det var kun med det yderste af neglene, kødsved piblende på mine blussende kinder og en Anders Samuelsensk stålfasthed om at færdiggøre måltidet, det lykkedes mig at spise op.

Jeg har kun lavet en opskrift til selve bøffen og det oste-løg-snask, der skal i burgen, da du kan finde opskriften til de perfekte røræg lige her. Baconen skal (naturligvis) steges, og hvis du føler dig ekstra amerikansk, så laver du dine røræg i baconfedtet. Når jeg får taget mig sammen til at lægge en opskrift på mine burgerboller online linker jeg til dem, men indtil da kan Claus Meyers opskrift på burgerboller anbefales. Ellers sælger menu nogle rigtig gode smørbagte burgerboller, som også kan gå i en snæver vending.

God fornøjelse!