Åben ravioli på glaskål og æble med stegt grønkål og skummende ostesauce

Jeg er fuldkommen og aldeles pjattet med kål. Især grønkål. Grønkål er langt mere og andet end fyld i bræklignende og kernesunde smoothies for speltmødresegmentet eller den frosne udgave der ender i proletariatets nytårs-grønlangkål. Behandler du den ordentligt, har du en billig, velsmagende og næsten grotesk sundt råvare. Giver du det varme, forsvinder meget af bitterheden, og steger du det, får det en nærmest umami-lignende mundfylde og smag. Så kom i sving! Til denne ret serveres kålen i en form for åben ravioli med frisk pasta på en bund af glaskål, æble og skalotteløg. Glaskål er et knudret lille kålhoved med en udpræget sødlig og frisk smag af ærter, og konsistensen er fast og ultrasprød. Æblerne og skalotteløget har en masse at fortælle hinanden, og der er masser at...

Til åbningsreception hos Gorm’s Pizza i Odense

I begyndelsen af maj måned åbnede Gorm’s Pizza sin restaurant i Odense; den første af slagsen vest for Storebælt. I flotte omgivelser midt i Odenses Latinerkvarter og som en del af Brandts Klædefabrik (i de lokaler, der husede det hedengangne Lei:K) var inviteret til reception dagen før den store åbning. Lad mig være ærlig: jeg var skeptisk på forhånd. Jeg har et go-to sted, når det kommer til pizza. La Piazetta på Vindegade. Ellers laver jeg dem selv. Læs også: Nordisk pizza vol. 1: Kartoffel, asparges, rygeost, dild Læs også: Nordisk pizza vol. 2 ? pølse, forårsløg, karse Læs også: Nordisk pizza vol. 3 ? skinke, portulak, parmesan Derudover har jeg en solidt forankret skepsis over for restaurationskæder. Desuden er jeg Napolitansk af overbevisning, når det...

Ragu’ alla bolognese: Verdens bedste spaghetti med kødsovs!

Alt for mange tror fejlagtigt, at spaghetti med kødsovs er en hurtig hverdagsret og lidt af en tarvelig spise. Intet kunne være være mere forkert. Lad mig præsentere: Ragu bolognese. Eller ‘Ragu’ alla bolognese’, som italienerne ville stave det. Spaghetti med kødsovs er børnefamilien og den fattige studerendes frelse, og burde efter min mening have været et stærkt wild-card i kampen om at blive Danmarks nationalret i Dan Jørgensens hedengange kåring af denne. Den kødsovs danskerne over en bred kam pøser over deres udkogte spaghetti, består som regel af hakket oksekød af tvivlsom kvalitet fra nærmeste discountbutiks køledisk. Dertil løg, måske hvidløg og andet grønt fra bunden af grøntsags-skuffen, flåede tomater, salt peber og/eller timian/oregano/basilikum. Feinschmeckere putter måske et skvat tomatpure...