3 cocktailopskrifter fra verdens 2. bedste bartender

  I sidste uge tikkede en invitation ind i indbakken. Det var en invitation til at kigge forbi Kabuku, som er Restaurant Umamis cocktailbar. Anledningen var at sølvvinderen fra verdens største bartenderkonkurrence, Diageo World Class, for nylig tildelte danske (oprindeligt ungarske) Mate Csatlos en andenplads ved hovedkonkurrencen i Mexico City. Derfor blev vi inviteret til at høre mere om hans vej gennem konkurrencen, samt smage et par af de cocktails, der tog ham så lang. World Class bliver omtalt som det uofficielle verdensmesterskab for bartendere, så det tog mig ikke frygtelig lang tid at beslutte mig. I det hele taget var min torsdag i sidste temmelig luksus, men det skal jeg nok vende tilbage til. Jeg takkede naturligvis ja tak til invitationen, og...

Åben ravioli på glaskål og æble med stegt grønkål og skummende ostesauce

Jeg er fuldkommen og aldeles pjattet med kål. Især grønkål. Grønkål er langt mere og andet end fyld i bræklignende og kernesunde smoothies for speltmødresegmentet eller den frosne udgave der ender i proletariatets nytårs-grønlangkål. Behandler du den ordentligt, har du en billig, velsmagende og næsten grotesk sundt råvare. Giver du det varme, forsvinder meget af bitterheden, og steger du det, får det en nærmest umami-lignende mundfylde og smag. Så kom i sving! Til denne ret serveres kålen i en form for åben ravioli med frisk pasta på en bund af glaskål, æble og skalotteløg. Glaskål er et knudret lille kålhoved med en udpræget sødlig og frisk smag af ærter, og konsistensen er fast og ultrasprød. Æblerne og skalotteløget har en masse at fortælle hinanden, og der er masser at...

Nem blæreopskrift: Rimmet kulmule, agurk, ramsløgskapers og aske

I den netop overståede weekend, var jeg “gæstekok” på restaurant Vår i Odense. Stedet er af mine personlige favoritter, og er i mine øjne en funklende komet på den odenseanske restaurationsscene. Jacob Burmølle-Jensen, med en fortid som køkkenchef på Restaurant Naert, åbnede i foråret sin lille, intime restaurant med fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og overvejende øko-, bio- og/eller naturvin i Vintapperstræde. Sammen med den skaldede smørhævner fra Rigeligtsmør.dk  og den frankofile champagnebæller fra Madsvin.com, skulle vi for en gangs skyld lave mad til andre end Instagramfølgerne og bloglæserne. Sammen med Søren fra Pasfall og Jacob selv gennemførte vi arrangementet “Vår & Venner”, hvor man til en uhyggeligt skarp pris på 995 kroner fik 10 serveringer og 5 glas vin. Hver især lavede en...

Til reception hos Slagter Lund

For nylig var jeg til reception i anledningen af den nyetablerede alliance mellem den hæderkronede københavnerslagter Slagter Lund og fynske Bodebjerg Charcuteri, der er vidt berømmede i det fynske for sine lækre charcuteriprodukter, pølser og tørsaltet bacon. Resultatet er blevet til en serie ualmindeligt velsmagende kødprodukter. Sorry, ikke-kødspiser. I dag står menuen på animalsk protein, og masser af det. Det kan dårligt være anderledes, når en slagter og en charcuteriproducent slår pjalterne sammen. Læs også: Mundvandsfremkaldende klassikere vol. 1: Pariserbøf. Uanset om du er flexitar, festkødspiser eller decideret ‘flæsketar’, som den gode Johan Johansen ynder at kalde sig på Instagram, så skylder du dig selv at hælde noget ordentligt i skuffen. Der er så forfærdelig meget ulækker metervareprodukter i gaspakkede plastikbakker i supermarkedernes...

Mundvandsfremkaldende klassikere vol. 1: Pariserbøf.

Jeg er i fast forhold med det lyse, forfinede haute cuisine. Men nogle gange skal det bare være brunt. Lad mig præsentere: Pariserbøf. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for det sarte og delikate ny-nordiske køkken.Yndige, pyntesyge gastronomiske kunstværker anrettet med pincet og tørrede kanter. Gi’ mig myrer, sankede urter, kål i spandevis og utallige farver og former. Top det hele med valle-æblemost-mælkeskind-blomster-sauce. Anret med pincet. Brug dogmer. Server 22 retter, der tager dobbelt så lang tid at anrette som at spise, og med en dertilhørende fortælling så lang som Illiaden. Jeg lapper det i mig. Lyksaligheden ved brun mad Men nogle gange… Nogle gange, der skal det bare være brunt. Her henviser jeg ikke kun til farven....
Older posts