Mundvandsfremkaldende klassikere vol. 1: Pariserbøf.

Jeg er i fast forhold med det lyse, forfinede haute cuisine. Men nogle gange skal det bare være brunt. Lad mig præsentere: Pariserbøf. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for det sarte og delikate ny-nordiske køkken.Yndige, pyntesyge gastronomiske kunstværker anrettet med pincet og tørrede kanter. Gi’ mig myrer, sankede urter, kål i spandevis og utallige farver og former. Top det hele med valle-æblemost-mælkeskind-blomster-sauce. Anret med pincet. Brug dogmer. Server 22 retter, der tager dobbelt så lang tid at anrette som at spise, og med en dertilhørende fortælling så lang som Illiaden. Jeg lapper det i mig. Lyksaligheden ved brun mad Men nogle gange… Nogle gange, der skal det bare være brunt. Her henviser jeg ikke kun til farven....

Grillet fisk med sankede urter og grønt

Sidste weekend kunne du finde mig luskende rundt i skoven, med røven i vejret på udkig efter urter. Til en afveksling i dette triste bæ-forår, bragede solen ned fra en skyfri himmel og havde glimt af format. Det skulle selvfølgelig udnyttet, så jeg snørede skoene, pakkede rygsækken og tog i skoven. Skovbunden bugner af urter og spiselige planter lige nu Lortevejret til trods, er der stadig masser af skønne urter i skovbunden. Frit fortolket og med jysk lov i baghånden, vil jeg mene at der er rimelig vidde rammer for sankning i offentlige skove i Danmark. Nøjes du med at sanke til husbehov og med bare en smule omløb i kasketten, så burde du ikke komme i problemer. Der er...

Svinekæber i æble, ræddiker og trøffelpastinak

Svinekæber er en fortræffelig spise. Det giver ingen mening længere, at tale om det som ?skjult udskæring? eller en særlig kødret for de særligt indviede, selvom man stadig støder på marketingfolk der insisterer på at gøre det. Det ændrer dog ikke på at det smager sindssyg godt! Svinekæber – slet ikke så eksotisk længere Svinekæber havde længe en aura af noget eksotisk for de uoplyste i sovs-og-kartofler-segmentet. Mad-hipsters og trælse palæotyper scorede alt for længe billige point, når de serverede denne lidet ucharmerende navngivne udskæring for den skeptiske pøbel. En efter en, måtte pøbelfolket dog nikke mætte og salige, når de braiserede svinekæber (altid braiserede i mørk øl eller marmeladerødvin) foldede sig ud med en storslået smag under det tyndskids-lignende udseende. Altid...

Asparges med morkler og rygeost

Det er forår, og det er tid til floskler og klichéer. Og asparges. Masser af asparges. Forårsbebuder no. 1: Asparges Så snart kalenderen viser marts, og de første solstråler strækker sig længere end til den sene eftermiddag, så er det tid til at tage hul på et nyt kapitel i det kulinariske kalenderår. Det er slut med brune retter, som har simret i timevis på komfuret. Det bastante kogekøkken, med rodfrugter, kød på ben og aromatisk duftende gryderetter, gemmes væk for det mere sarte og farverige forårskøkken. Hvert år ved forårstid spredes en massepsykose blandt madglade fjolser, som jeg selv, og pludselig går alting op i skovurter, fiskerogn og asparges. Foråret bringer et gensyn med et hav af sæsonbetonede råvarer, som gennem...

Stegt hornfisk med nye kartofler, rabarberchutney og Arla Unika Kry

Hornfisk er den perfekte spisefisk til foråret, nye kartofler og den tidlige sommers lyse aftener Som altid er det altafgørende med råvarer af ordentlig kvalitet. Min fiskekontakt er af ren nepotistisk karakter. Min far har hooket mig op med hjemmefanget hornfisk, og normalt plejer min søster eller mor at sørge for blodrøde jordbær-rabarber til mig ? denne gang har Aarstiderne dog leveret sagerne. De nye kartofler leveres i rigt mål fra sviger-bedste-familien, som dyrker Fyns bedste kartofler. Denne opskrift på hornfisk er relativt ukompliceret, men stiller så tilsvarende store krav til råvarernes beskaffenhed. Jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en forskel afgrøder i sæson gør for smagen. Særligt om sommeren er der himmelvid forskel på råvarerne. Ja, bevares, du kan spare...
Older posts