• Morten Brian
  • |
  • Søren Juliussen
  • |
  • Styrk Nu
  • |
  • AmazingCars
  • |
  • Tim Schou
  • |
  • ···
Guacachile - Spicy avocadodip med masser af smag

Lynsyltet spidskål – Nem opskrift på lækkert tilbehør

Lynsyltet spidskål - nemt og lækkert tilbehør

Lynsyltet spidskål – nemt og lækkert tilbehør

Lynsyltet spidskål tager ingen tid at lave, og så smager det ganske enkelt forrygende. Nårh ja, og så er det nemt. Og idiotsikkert. Det kan ganske enkelt ikke gå galt. Så du har ingen undskyldning, for ikke at komme i gang.

Læs også: Klassiker til frokostbordet: Hjemmelavet pickles

Det her er en nem og hurtig opskrift, som er et perfekt pift til krydrede retter som kebab og falafel, men den gør sig lige så godt på det kolde, danske frokostbord med sin syrligtsøde og knasende sprøde mundfornemmelse. Lynsyltet spidskål er samtidig en absolut nødvendighed i Taco Pescado!

Læs også: Taco Tuesday #2: Taco Pescado – Tacos med paneret fisk

Til denne udgave har jeg brugt en violet spidskål, men det gør ingen forskel – det var bare hvad jeg havde modtaget i min Aarstiderne-kasse.

… Oh yes, jeg gjorde det. Flexede lige min selvsmagende blogger bedre-end-dig name dropping hellighed om at jeg naturligvis er på den Østerbro-speltkerne-hest i mit grøntsagsvalg – lev med det. MEN! Du kan sagtens bruge den almindelige grønne udgave. Hvidkål; eller savoj, palmekål eller kinakål, kan for den sags skyld også bruges. God fornøjelse!

Læs også: Taco Tuesday: Al Pastor – Gris med ananas

Opskrift

(1 glas)

Et lille spidskål
1 dl æblecidereddike
1 dl sukker
1 dl vand

  1. Hak spidskålen fint
  2. Bland vand, sukker og eddike og kog det op. Lad det køle et minuts tid.
  3. Hæld syltelagen over kålen
  4. Lad det trække en halv times tid
  5. Server og spis. Bruger du ikke det hele på en gang, kan det gemmes i et skoldet sylteglas.

Velbekomme!

Lynsyltet spidskål - nemt og lækkert.

Lynsyltet spidskål – nemt og lækkert.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guacachile - Spicy avocadodip med masser af smag