Guide til verdens bedste røræg

Hjemmelavet remoulade x3

Hvis der er én ting jeg under ingen omstændigheder ikke kan undvære i mit liv, så er det remoulade ? undskyld til familie, venner og min bedre halvdel. Men remoulade er bare BOMBEN. Et liv uden remoulade er et fattigt liv.

Remoulade er den perfekte følgesvend til fisk og smørrebrød. Prøv at forestille dig en fiskefilet uden remoulade. Nej vel? Den fløjlsbløde, solgule mayonnaise-baserede sovs, med stykker af pickles som akkurat er kogt møre men stadig med bid, perfekt doseret surt og salt. Saligt kærtegnende den sprødstegte fisk. Hvilende på friskt og saftigt rugbrød. Mo-fo, det er sådan vi ruller, når der skal spises fiskefilet. Eller fiskefrikadeller.

Remoulade, foruden at være en udpræget fryd for øjet, bidrager også med en frisk sur/sød-smag, noget sprødt at tygge på og en cremet fedme; det er altså 4 af grundsmagene allerede i toppingen. Så er frokosten vidst også reddet.

Jeg kunne i princippet blive ved med at lovprise remouladen, men det vil jeg skåne dig for. I stedet for får du intet mindre end tre opskrifter på remoulade, som i smag, tilberedningstid og udseende alle sammen er forskellige. Du får ?The O.G.?, ?The Stainless Steel Ride? og ?Wolf Tickets?. Velbekomme!

Remoulade på tre forskellige måder

remoulade

The O.G.

Opskrift(er):

The O.G.:

Det her er det tætteste på en ?original? opskrift, og er samtidig den nemmeste. Det er en lige blanding af mayonnaise og pickles, og skal bare røres sammen ? og vupti, så er der remoulade. Den her minder mindst om den fra den gule tube fra supermarkedet, og kan nogle gange minde lidt om en meget mild karrydressing. Den er rigtig god til kylling, og er fræk i en club-sandwich.

1 dl. Hjemmerørt mayonnaise

1 dl. Hjemmelavet pickles

Rør det hele sammen. Server. Spis.

 

The Stainless Steel Ride:

remoulade

The Stainless Steel Ride

Denne udgave er også hurtig og nem. Kendetegnet ved denne her er masser af urter ? som minimum dild, men giv den for helvede gas med dine yndlingskrydderurter. Det er din egen remoulade, så fyr den af.

2 dl. Hjemmerørt mayonnaise

2-3 drueagurker (ca. 50 gram)

Et bundt dild (eller andre krydderurter efter smag, såsom kørvel, purløg eller persille)

1 spsk. Pickles

Salt og peber

Gurkemeje (kun for farvens skyld)

Rør det hele sammen. Server. Spis.

 

Wolf Tickets:

remoulade

Wolf Tickets

Denne udgave er den mest omfattende, men også min personlige favorit. Det her er Bentley?en inden for remoulade, proppet med gode sager. Det er også den som minder allermest om den du kender fra tuben i supermarkedet, og her du virkelig kan justere på de forskellige komponenter og finde din egen smag. Så gør lige det, skiderrik.

2 dl. Hjemmerørt mayonnaise

2-3 spsk. Creme fraiche 38% (juster efter den konsistens du ønsker)

4 spsk. Pickles

2 drueagurker, finthakkede

1 spsk. Kapers, finthakkede

1 spsk. Asiser, finthakkede

Evt. et bundt dild

Gurkemeje (til farven)

Salt og peber

 

Hak pickles og surt så fint som du vil have konsistensen i din remoulade. Bland det hele sammen. Smag til, og juster smagen med salt, peber og pickles til du får en god balance mellem sødme, salt og syre. Server. Spis.

remoulade

En overflod af remoualde

Jeg vil på det kraftigste opfordre til at mixe på kryds og tværs, og bare hælde det i remouladen som du synes smager bedst. Det er sjovest at finde sin egen smag, og det er helt idiotisk at ?nøjes? med en god-nok smag, når du alligevel er i køkkenet for at realisere dine remouladedrømme. Det er lirens i højeste grad med sin egen signatur-remoulade. Det har ALLE de store kokke, er jeg sikker på. Velbekomme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til verdens bedste røræg