Smørstegt rosenkål med rygeost

BÆST – Verdensklassepizza i ultracool omgivelser

Kombinationen af Royal Copenhagen, brun sovs og en ambitiøs og passioneret tilgang til det proletariske cuisine, går lige i hjertet på mig. Derfor havde min kæreste og jeg planer om at aflægge gourmet-grillbaren ?Grisen? et besøg i anledning af min fødselsdag. I stedet endte vi på BÆST – og dét var bestemt ikke et dårligt bytte!

Den plan blev dog skrinlagt for en stund, da min bedre halvdel havde snigløbet planen om en to-mands-grillbarsdate. En festlig overraskelse, i form af tre venner, troppede op for at fejre aftenen sammen med os. Med det tilstødende selskab var det ikke muligt at få siddepladser på Grisen, og derfor besluttede vi at tage på restaurant BÆST i stedet for ? en restaurant, som i forvejen var på short-listen over restauranter, jeg ville besøge på min fødselsdag. Det bytte viste sig at være et fortræffeligt valg, og fødselsdagen blev bestemt ikke dårligere i fraværet af bøfsandwich og gourmet-grillbar.

Restaurant BÆST ligger i den superhippe to-cool-for-school del af Nørrebro, blandt trendy barer, bryghuse, nichebutikker og de allestedsnærværende selvtilfredse hipster-typer med stumpede bukser og permanent monterede Ray-Ban solbriller. Jeg spadserede tidligere på dagen en tur gennem Ravnsborggade. Det er fascinerende, hvordan den smarte end af Nørrebro gennemsyres af nærmest manisk coolness og selvsmagende smukke mediebranchefolk, der i sin iver efter at udtrykke non-konform individuel stil og ?helt-nede-på-jorden-men-stadig-med-på-beatet??vibes, fremstår komisk ensartede i deres ens mærketøj, solbriller, frisurer og lemfældige omgang med rosende superlativer.

Indenfor hos BÆST

Foto: Rasmus Kramer Schou (http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/baest)

BÆST oser af afslappet coolnes

Det manifesterer sig dog kun på positiv vis i restaurantens lokaler. Stemningen på BÆST er indbydende og afslappet. Der er en pulserende stemning, som stammer fra rummets hjerte: den italienskimporterede stenovn prominent placeret i det åbne køkken. Dette brændefyrede monstrum, med en varmekapacitet på 500 grader, er omdrejningspunktet for stedet. Med frit udsyn til stedets hjemmelavede charcuteri, pølser og skinker i tørreskabe frit placeret i restauranten, er der en rustik og moderne stemning i kontakt med dét det handler om; nemlig maden.

BÆST har en ambitiøs tilgang til madlavning, og er selvforsynende på store dele af proteinfronten. Dagligt produceres der komælksmozzarella i mejeriet ovenpå restauranten, som serveres inden for et døgn efter produktionen. Derudover producerer BÆST selv pølser og andre forædlede tørrede kødprodukter. Man er naturligvis certificeret økologiske. Skøn, kompromisløs tilgang til maden, og i fuld overensstemmelse med indehaver Christian Puglisis dogmatiske visioner om bæredygtighed og kvalitet.

Trattoria på steroider

Italiensk mad er i store træk enorm ukompliceret, og består af få elementer, der stiller store krav til de enkelte ingrediensers niveau. Der er ikke noget fernis at gemme sig bag; velsmagen skal pinedød være tilstede og kvaliteten helt i top. Ellers falder det til jorden som et ynkeligt gøglerforsøg på at lykkedes med det (på overfladen) simple italienske trattoria-køkken. BÆST falder ikke igennem.

Vi lagde ud med snacks som bestod af hhv. røgede nødder, oliven med mandler og syltede blåmuslinger, samt det nærmest obligatoriske hjemmebagte brød. Brødet var bagt på surdej med en kraftig syrlighed, store lufthuller, saftig krumme og glasfibersprød skorpe. Helt igennem fantastisk brød, hands down. De røgede nødder var forglemmelige, og alt for forsigtige i røgsmagen. De grønne oliven var fede og frugtrige, og smagte af mere. De syltede muslinger var ganske enkelt ikke et hit for mig. Syltelagen var røvhulssnerpende sur, og med et kraftigt spark i eftersmagen der placerede sig et underligt sted imellem besk og røget. Nærmest som en billig mezcal. Det klædte ikke den sarte muslingesmag.

Indenfor hos BÆST

Foto: Rasmus Kramer Schou (http://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/baest)

Så var det tid til stedets glansnummer: pizzaerne. Pizzaer over en bred kam er generelt en træg og tung dansepartner, urimeligt overrepræsenteret af greasy, overdyngede smatkager af sekunda-dej, propfyldt med fedtsølede saltpumpede kødvarer af tvivlsom oprindelse. Glimrende til tømmermændsdage, men knap så spændende når den står på wine-and-dine.

BÆST tager rimelige 85-150 kr. for en pizza. Dejen er lavet af stenformalet mel og er surdejsgæret. Pizzaerne er ikke lige så papirstynde og kiksesprøde som i den romerske tradition (som bl.a. Gorm’s Pizza praktiserer), men laves efter den napolitanske tradition med tykkere bund. Så længe dejen smager lige så skønt som på BÆST, så er jeg helt okay med tykkere bund. Sej krumme, smagfuld dybde med syrlighed fra surdejen og en perfekt afbagt skorte. Bagningen ved 500 grader, og den umage, derer lagt i dejen før den rammer tallerknen, går igennem i hver eneste bid. Den lette trærøgede smag man kun får fra en brændefyret ovn er prikken over i’et.

Vi bestilte forskellige pizzaer og smagte hos hinanden på bedste italienermanér. Vi fik pizzaer med:

  • Røget mozzarella, syltede ramsløg og salami
  • Burrata, svampe, hvidløg og friske urter
  • Mozzarella, semi-dried tomater og parmaskinke
  • Tomat, spinat, chili, tørret oliven og 24 mdr. Parmesan

Simple og overskuelige sammensætninger i tråd med den spirende forårssæson. De syltede ramsløg var en genialitet, og bød på både friske blade og ramsløgskapers (saltsyltede ramsløgsknopper). Derudover var mozzarella, burrata og salami hjemmelavet fra bunden. Det er god lir, og den gode fortælling har det med at forplante sig i smagen. Pizzaerne holdt allesammen et tårnhøjt niveau, og der er intet at sætte på samgen.

Til maden drak vi en italiensk Casebianchi rødvin med kraftige noter af frugt; særligt blomme og kirsebær var markant, og havde en behageligt balanceret afrunding i munden. Den gik rigtig fint til både snacks og pizza, og var et rigtig fint køb til prisen (350 kr. pr. flaske).

BÆST kører den hjem på velsmag og godt madhåndværk

Overordnet set en en fremragende aften og fremragende mad. Dog følte jeg ubehagelig skeptisk attitude fra tjenerens side, og det hele kom en smule køligt fra land, da vi bad om lov til at blive rykket til et andet bord nær køkkenet/baren. Måske det var vores provinsielle vibes; måske hun skulle se os lidt an. Servicen blev dog hurtigt varmere og bedre, og de tjenere som kom forbi vores pladser (hvilket var ofte) var søde til at tjekke om alt var godt. Selv den indledende (svenske?) isdronning var et ganske behageligt selskab sidst på aftenen, og vi var nærmest buddies da det var tid til at betale for gildet. Det trækker dog ned, at den indledene omgang snacks ikke var på omgangshøjde med hovedmåltidet. De var passable i bedste tilfælde, men ikke mere end det. Jeg har på fornemmelsen, at de sagtens kan gøre det bedre end det.

Jeg kan varmt anbefale BÆST, og jeg vil ikke tøve med at det til den bedste pizza jeg endnu har fået. Restaurantens koncept er sympatisk og gennemført. Den økologiske tilgang, kombineret med en ambition om at lave så meget som muligt in-house fra bunden, tiltaler mig enormt meget. Man er ikke i tvivl om slægtskabet med broderrestauranten; Jægersborgsgades Michelin-restaurant, Relæ, som dyrker mange af de samme dyder. Jeg vender uden tvivl tilbage for at prøve kræfter med a?la carte-menuen, og hvis den fungerer bare halvt så godt som pizzaerne, så bliver det til endnu en vurdering i den absolut høje ende.

Restaurant Bæst var en fremragende oplevelse, og belønnes med 4 ud af 5 glade Bertel’er.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smørstegt rosenkål med rygeost